Copenhagen By Night

Blev lige inspireret af mit natlige løbetur til endnu et indlæg. Og nej, jeg burde ikke løbe ved nattetide i København - endda i ghettoerne Amager og Nordvest, og gang på gang! Tsk tsk og løftet pegefinger! ;) Overvejede faktisk også, så sent som denne aften, at rykke tiden for løbeturen til fx ved 21-tiden, for det er liiige skummelt nok indimellem på dette tidspunkt (løb fra ca. 22.45-23.15).
Denne fredag aften var det mest dominerende på gadeplan nu det spirende antal unge mennesker på vej til festivitas og kalas, emmende af diverse duftevand og spirituosa. Jeg indkasserede i den forbindelse et muntert tilråb fra en fyr på cykel, kækt slingrende med klirrende pose på styret. Jeg skulle, efter hans mening, tage at løbe noget stærkere! Hastigheden bestemmer jeg imidlertid suverænt, uden mulighed for påvirkning fra omverdenen, for jeg er stadig kun i spæd opstart med mit tidligere helsenarko; den daglige løbetræning.

Andre gange er natteløb præget af meget omfattende skygger, skikkelser og gyder, hvor de dér gale mennesker, som slæber piger ind i buskadser og krænker dem for livet, jo potentielt kunne stå på spring. Brr... Jeg har vist læst for mange dårlige nyheder eller set skodfilm.

Min inspiration til endnu et indlæg denne aften var imidlertid af lidt anden karakter end skumle skygger og skodfilm: Mobildiskoteker! Et kendt fænomen i de københavnske (og vel også provinsens) gader, hvor adskillige køretøjer af mere eller mindre blæret format slider asfalten tynd med "tidens rytmer" pumpende og bump'ende ud af et lydanlæg, der er ganske ude af proportioner med bilen selv. Jeg er udmærket klar over, at en god forklaring på denne udbredte trend er, at bilernes ejere er unge, udenlandsk udseende fyre, der ikke kan blive lukket ind i andre unges sociale sfærer på diskoteker og natklubber alene fordi, de er mørke i huden. Fælt, racistisk stunt, der udspiller sig weekendnat på weekendnat... Grr!
Konsekvensen bliver, at de unge fyre må skabe deres egen fest, og det gør de så med fuld musik. Dét, der imidlertid slog mig denne aften, da jeg blev overhalet på Amager Boulevard af en lille, fesen Fiat (eller hvad de dér små potter hedder) med en afsindig lydgengivelse af en nyversion af det gamle hit, "Words" eller "More Than Words" (eller hvad det nu hedder), var, at det da ikke er småting, de stakkels unge fyres ører må stå model til! Vi får da en hel generation af mørke, misforståede mandfolk med tinnitus! =(

Hvis blot mennesker kunne finde ud af at adskille tingene og behandle hinanden med den umiddelbare respekt og imødekommenhed, man som medmenneske fortjener. Folk ser kun detaljen, hud- og hårfarven, og er blind for alle de sande nuancer ved det menneske, de møder. Og det har utallige, negative konsekvenser.
Suk.

Efterår, eller...?

Åh ja. Lang tid er gået siden sidste indlæg - i juni måned! Men det var da et glad(t) indlæg, som fortjente lidt solo-airplay, ikke?

Sommer er måske, måske ikke, blevet til et tidligt efterår - øv?! Kan ikke beslutte mig for, om det er en god ting eller ej, for på den ene side æælsker jeg sommerens strålende, varme, klare dage med smilende mennesker overalt i det offentlige rum, og der ER da ikke noget som en lun sommerbrise i de lange, lyse sommeraftener, hvor natur og landskaber vibrerer og lever på en helt særlig måde, der går direkte i hjerte og sjæl som cikader på en ferieaften sydpå... Suk!
Men! Jeg er ikke vild med sved (især ikke lugten i uvasket form), stillestående hede, offentlig trafik på en sommerdag, den særlige varme-smog i storbyen, rødt og brændt kød til frit skue på mine medmennesker, og meget mere, som kan ligge implicit i en meget varm sommer som den, vi (tilsyneladende?) har lagt bag os!
Og, hvad vigtigere (og mere positivt stemt) er: Jeg er VILD med efteråret! =D Naturens fantastiske farveskift, træernes sjove og/eller spiselige nødder og frugter, frisk og sprød luft og den helt særlige, lavthængende efterårssol, duften af regnvejr, mørke om morgenen (med stearinlys, varm kaffe, morgenkrøllet og -nuttet kæreste, og morgenradio som i barndommen) og mørke igen allerede om eftermiddagen (med stearinlys, varm kaffe, et åbent ildsted eller en brændeovn, genspejlinger af lysreklamer på de våde storbygader på vej hjem fra skole og arbejde, indendørs hygge, store kram af min varmblodede kæreste, når min krops varmeregulering påny sætter ud, etc.)...
Når efteråret bliver lidt for gråt, og naturens farver synes lidt for meget brunt i brunt, så er det endvidere så fikst indrettet, at så kommer vinteren! Yay, vinter! =D Sneflokke i vrimmel, stearinlys, putten sig hos sin dejlige kæreste under tæpper, gåture med synlig ånde, lækre sweatre og store halstørklæder, kælketure (hvis man er heldig at have et barn tæt på, som man derved kan hygge om og ræse afsted med), en lille iglo med fyrfadslys i - åh ja, jeg kunne blive ved! =)

Såeh, kort sagt er jeg nok bare ret vild med årstider, og årstidernes skiften, og derfor gør efterårets komme mig ikke synderlig mismodig. Det viser mig blot, at der sker nye ting i naturen, og at hyggen skal til at være mere indendørs. Jooo, jeg kan godt blive lidt småtrist af at have min lørdag og søndag formørket af gråvejr dagen lang, hvor man ikke nødvendigvis har lyst til at springe ud på ture i sin by, men så bryder regn og torden måske ud, og jeg indser, at det grå egentligt er en opfordring til hygge, og at naturen er evigt forunderlig, underholdende og fantastisk! =)

Mortens sommer er ikke gået med at skrive blogindlæg (!!), men med at læse hans yndlingsforfatter, Erwin Neutzsky-Wulffs foreløbige udgivelser påny (både hjemme og på FADL-vagterne, hvis muligt). Det er i hvert fald blevet til genlæsning af et par bøger og nærmest samtlige af tidsskrifterne, Bathos, og diverse artikler m.m., der er skrevet om den forunderlige mand og forfatter.
Selv har jeg en udtalt ambition om at dykke ned i selvsamme forfatters skriverier og tankegang, men jeg har haft travlt med arbejde og har deraf følgende lidt af manglende overskud. Både kontorjobbet i lufthavnen og det humanitære job på siden har krævet meget af mig, synes jeg, selvom jeg ved en dags slutning kan have svært ved at sætte en finger på præcis, hvad det var, der var så hårdt. Dog kan en stærkt social arbejdsplads godt være mentale tæv til dit hoved, har jeg konstateret, og at sidde og ringe danskerne op fra en humanitær organisation - jaeh... Det siger vist sig selv.

Sommer og fuldtidsarbejde er imidlertid ovre, og nu venter efteråret med Mortens fortsatte medicinstudium fra på mandag, og mit spritnye sociologistudium på Lunds Universitet, som jeg har indledt idag... =) Folk tæt på mig vil vide, at alt det her med at søge på universitetet for tredje (og vigtigste) gang i mit liv har kostet gråd, tænders gnidsel og mange nervepirrende timer denne sommer - men nu er der ro på! Den gamle, kære og meget charmerende by, Lund, byder mig velkommen med sine toppede brosten, domkirken, imødekommende svenskere, og det omfattende universitetsområde, der ligesom studiemiljøet i Århus giver associationer til en "by i byen". Herligt! Jeg er meget spændt på (sociologien, selvfølgelig, men tillige) byen, mine medstuderende, det svenske sprog og alle de muligheder, der lige nu folder sig ud foran mig. Ih... Jeg er både taknemmelig, spændt og supermotiveret! =)

Næste uge venter gode venners bryllup. Uh, bryllup! Bryllup er smukt, følelsesladet og dejligt! Jeg må huske at skrive lidt desangående, for det er synd, at denne lille, hyggelige og personlige blog skal være så forsømt. Jeg må også liiige høre med Morten, om han ikke kan yde nogle mere kontinuerlige blodtransfusioner til vores netdagbog her - han er jo da mediciner! ;)
Og så er han altså bare så DEJLIG... Min Morten... <3

I håbet om fornyet liv og spræl på "Julie & Morten",
glade efterårshilsener,
Julie