Afsted til massage
Så står massagekurset for døren. Julies veninde Lena er uddannet fysioterapeut og massør, og har indvilliget i at fortælle os, hvordan den bøf skal skæres. Jeg er spændt på at høre mere om disse "trigger points", der åbenbart er så kontroversielle. Det siges, at de næsten ikke findes på medicinuddannelsen, mens fysioterapeuter hænger deres hat på dem.
Måske "findes" de på samme måde som akupunkturens energibaner .. Eller måske er deres oversethed blot stivnakkethed (høhø) fra "det etableredes side". Jeg ved ingenting .. endnu!

1 Comments:
Hvor hyggeligt!
Velkommen i blogosfæren og gid jeres ophold her må blive spændende, sjovt og jævnligt opdateret.
Som efterhånden erfaren blogger må jeg lige pointere at det i starten kan føles en anelse akavet at have et semi-offentligt liv, når du i en samtale fortæller en næsten fremmed om hvad du går og laver, og vedkommende responderer med: "Ja, det læste jeg godt på din blog..."
Omvendt er dette ikke mindre end en genial måde at holde ens nærmeste opdateret, samt en enestående chance for at dele hverdagens små smil og guldkorn med resten af menneskeheden.
Velkommen endnu en gang og tak fordi jeg måtte kigge indenfor i morten&julies verden!
God skrivelyst
/Edut
Send en kommentar
<< Home