Julie & Morten

Tanker om livet fra os til jer...

2006-06-28

P.S.

Zulu Rocks var superhyggeligt at dele med min skatte, plus det var superunderligt... Underligt, underligt sted at holde koncert, for publikum fylder ligesom ikke nok, og musikken forvrænges i forsøget på at få den til at klinge ud i alle hjørner af den store idrætspark...
MEN; superhyggeligt... Næste år napper vi nok fulde 11-12 timers show... =)

En af de dage, hvor alting bare lykkes! =)

Ja, så er det slut med de arbejdsløses glæder for mit vedkommende - men jeg egner mig nu også bedst til at være i job og dagligt udfordret! Derved opstår jo også, hvad man kunne kalde de arbejdendes glæder, hvilket giver mulighed for to af mine yndlingsdiscipliner: Shopping og ferie! Det er så dejligt at tjene penge påny! =)

Jeg er faktisk startet op i to jobs; dette her, hvor jeg sidder på kontor ude i Kastrup (elsker lufthavnen!), og så et phonerjob i en humanitær organisation... Det passer mig utroligt fint at måtte arbejde mere end fuldtid, tro det eller ej... For det første fordi, at begge mine nye arbejdspladser er utroligt rare steder at være med søde kolleger... For det andet vil jeg bare SÅ gerne tjene nogle penge hurtigst muligt... Min SU fra 31. maj er pudsigt nok forsvundet som dug for solen på nuværende tidspunkt (!)... Det rigtigt fede er i den forbindelse, at jeg i det ene job er ugelønnet, og i det andet 14-dages lønnet (eller hvad det kan hedde), så jeg kommer op på siden af min løbske økonomi allerede medio juli måned! =)

[Pause, hvor jobbet kaldte..]

Så alting flasker sig for mig lige nu ("flasker sig" - endnu en mystisk floskel i det danske sprog)... Har endda også lige fået en dejlig sms fra min endnu dejligere kæreste om, at jeg har bestået mit B-niveau i matematik! =D Han har været så galant at afhente mit eksamensbevis på Gasværksvej, da jeg med mine arbejdstider ikke selv kunne stikke forbi...

Spændende med alt det nye, der sker... At sidde som phoner i en god sags tjeneste, og ikke være flov og skidt tilpas som i det (i sidste ende ulønnede) skod-forløb som fundraiser (hvor firmaet ikke havde styr på hverken varelevering eller økonomi), plus det er overskueligt kun at skulle ringe i 2 x 1½ time på hver vagt... Og så får jeg løn for 3, 75 timer i sidste ende!

Og så er jeg jo kontormus på fuldtid... Dét troede jeg faktisk aldrig skulle overgå mig, da jeg ikke er meget for at sidde på min dertil indrettede dagen lang, og da slet ikke med databehandling som primær arbejdsopgave! Men hey, det er ganske hyggeligt, med stor frihed, mange pauser, søde kolleger, rart og lyst arbejdsmiljø, og til en god løn - og så kræver det faktisk mere tankevirksomhed end jeg forventede at behandle data! =)

[Pause]

Aiih, en god dag, dette her er! Nu har jeg taget mod til mig og har fået spurgt, om min 14-dages ferie (som jeg droppede for at kunne få fuldtidsjobbet her) kunne blive til en forlænget weekend, mens min skatte og jeg stadig kan have et dejligt hus at bo i og fri bil på Bornholm - og det kunne sagtens lade sig gøre, fordi det tilfældigvis ikke faldt sammen med min chefs ferie! Weeeeh! =D

Nu skal jeg nok stoppe med alle mine glædesudbrud... Det er bare så dejligt, når ting lykkes på bedste vis! Og når jeg får fri idag, skal jeg endda se min mutz, som har været til kontraktforhandling i storbyen på sin kommende arbejdsplads - weeeeeeheeeeeh! =D


Solstrålehilsener fra en glad pige... =)

2006-06-17

Zulu Roaaaaaaaaaarh-cks!

Denne dag, hvor jeg har brunchet, kaffet og shoppet rundt i indre by det meste af dagen (de arbejdsløses glæder er mange), er blevet rundet af med svensk visit i DGL, hvor Staffan kom forbi med en pizza for at hænge ud, og så blev det både til Monty Python og kultfilmen "Napoleon Dynamite" - nuih, vi grinede!

Nuvel, morgendagen er sådan set allerede begyndt, og senere denne dag venter der Morten og jeg en masse musik - min skatte har nemlig købt os billetter til Zulu Rocks i Parken, der går for sig i tidsrummet 12-24! Pyh... Dét er en masse musik! Dejligt! =)

Vi skal blot lige have talt om, hvornår vi vil ankomme... Musikken begynder kl. 13.20 (ja, hvorfor da ikke kl. 13.20? Eller 13.22?), men hvor længe kan man mon blive ved med at absorbere al den musik og alle menneskene? Fulde 11-12 timer? Morten siger, at jeg må bestemme, fordi billetterne var en del af min fødselsdagsgave... Hmm...
Sidst, jeg deltog (2004), ankom min søster og jeg først ud på aftenen, og således gik vi glip af noget musik, men formåede til gengæld at leve os ind i al den musik, vi rent faktisk var publikum til...

I grunden er det et spøjst koncept; så mange timer med musik... Eller, det er nærmere en udfordring... Vi vil jo gerne have mest muligt med, men også kunne kapere alle indtrykkene og vores yndlingsbands, når de går på...
Kunne godt ønske mig et detaljeret program for spillefladen, men det er tilsyneladende ikke tilgængeligt... Arrangørerne vil nok prøve at sikre så stor en publikumsmasse i løbet af hele dagen og aftenen som muligt...

I hvert fald (og trods alle mine praktiske overvejelser), så GLÆDER jeg mig! Ville have pakket en picnickurv med dejlige sager til skatte & mig, men man må ikke selv medbringe mad og drikke... Istedet vil vi væbne os med godt humør og spidse ører, og jeg har mange overvejelser i gang om, hvilket tøj jeg skal have på... Det skal være praktisk (til de mange timer), festligt (giver sig selv) og smart (bare fordi)... Hmm... Hehe... Tøseting, tror jeg... ;)

Nok om alt det praktiske... Jeg er meget spændt på den festlige og swingende dag og aften... Nu vil jeg få sovet og lade op til at være et imødekommende publikum...

Goooodnaaaaat... =)


P.S. Få ikke ondt af mig over det med arbejdsløsheden... Har rent faktisk fået arbejde i en nødhjælpsorganisation, hvilket jeg ser meget frem til, men det er bare først pr. 26. juni... Og jeg er blevet tilknyttet et vikarbureau... Og håber jo på at skulle på universitetet til september... Så alting ser lyst og fint ud! =)