En vigtig tid for min familie
Min mor er blevet tilbudt drømmejobbet i hjertet af København, så nu skal hun og min mindste brormand sørme flytte herover... over til mig! I 2007 følger så Søsterlil og Lille Jones...
Som Tobias Trier synger det: "... Og hvad kan man ønske mer', ønske mer'...?!" =D
Det er jo fantastisk... Klanen samles på én ø... Jeg er dybt begejstret! =D
Nu venter så måneder med boligsøgning, privatskolesøgning (jeg hepper på en international, da jeg godt selv kunne have tænkt mig dette), boligsalg på øen i Østersøen, og en hel masse praktisk arbejde indbefattende en flytning, som sidste gang talte 175 flyttekasser, der røg over havet... Siden da er unger dog fløjet fra reden, og der er ryddet ud i legetøj & sager fra samtlige fire barndomme... Antallet af kasser skulle gerne være anseeligt færre, når vi rykker talstærkt over og hjælper klan-mama med at flytte til den mest oplagte bopæls-ø for vores familie, som vi nu er indrettet mentalt... Glad for puls døgnet rundt og storbystemning på alle niveauer...
Ih, hvor er det bare herligt at tænke på... Tænk dog, at kunne være hjemme ved mutz og Sjasen på, tja, 10 minutter? 20? En time er også helt okay... =D
Helt ærligt... Hvad er det også for en statistik, de holder sig ovre østpå? Der var (kan ikke huske tallet, men cirka) 22 hjertetilfælde sidste år... Hvoraf 0 blev reddet... Heriblandt vores kære, skønne og meget levende "bedstefar", Bent... Ambulancer når ikke frem i tide på den lille ø... Og den famøse redningshelikopter, der er back-up, kan ikke lande i dårligt vejr...
Ja, det går vel nok godt, det lille bornholmer-ur... =/
Nå.. Nu var jeg lige så glad... Vil prøve atter at fokusere på, hvor dejligt det er, at jeg får min familie tæt på, og at mutzen bliver glad og anerkendt for sit talent i perfekte omgivelser... Som en fisk, der atter får lov at svømme frit i sit rette element... =D
Må dog lige sende gode og varme tanker til Bent Sonne Jacobsen, som vi allesammen savner utroligt meget... Bliver helt rart at komme permanent væk fra Nexø, der ikke længere er den samme by...
Hold op, hvor vi mangler den hjertevarme og inspirerende verdensmand... Som en aktiv del af vores familiefester... På cyklen i Nexøs gader, eller gående med den lille puddel ved sin side... Siddende på elboksen udenfor vores hus, hvor han underholdt vores familie eller en af hans utallige bekendte og venner i byen på klingende bornholmsk med snak om livet, kvinderne og de syv verdenshave... I en skønsom blanding...
Hvor ville vi dog gerne have beholdt ham som genbo og en integreret del af vores familie... ='(
Som Tobias Trier synger det: "... Og hvad kan man ønske mer', ønske mer'...?!" =D
Det er jo fantastisk... Klanen samles på én ø... Jeg er dybt begejstret! =D
Nu venter så måneder med boligsøgning, privatskolesøgning (jeg hepper på en international, da jeg godt selv kunne have tænkt mig dette), boligsalg på øen i Østersøen, og en hel masse praktisk arbejde indbefattende en flytning, som sidste gang talte 175 flyttekasser, der røg over havet... Siden da er unger dog fløjet fra reden, og der er ryddet ud i legetøj & sager fra samtlige fire barndomme... Antallet af kasser skulle gerne være anseeligt færre, når vi rykker talstærkt over og hjælper klan-mama med at flytte til den mest oplagte bopæls-ø for vores familie, som vi nu er indrettet mentalt... Glad for puls døgnet rundt og storbystemning på alle niveauer...
Ih, hvor er det bare herligt at tænke på... Tænk dog, at kunne være hjemme ved mutz og Sjasen på, tja, 10 minutter? 20? En time er også helt okay... =D
Helt ærligt... Hvad er det også for en statistik, de holder sig ovre østpå? Der var (kan ikke huske tallet, men cirka) 22 hjertetilfælde sidste år... Hvoraf 0 blev reddet... Heriblandt vores kære, skønne og meget levende "bedstefar", Bent... Ambulancer når ikke frem i tide på den lille ø... Og den famøse redningshelikopter, der er back-up, kan ikke lande i dårligt vejr...
Ja, det går vel nok godt, det lille bornholmer-ur... =/
Nå.. Nu var jeg lige så glad... Vil prøve atter at fokusere på, hvor dejligt det er, at jeg får min familie tæt på, og at mutzen bliver glad og anerkendt for sit talent i perfekte omgivelser... Som en fisk, der atter får lov at svømme frit i sit rette element... =D
Må dog lige sende gode og varme tanker til Bent Sonne Jacobsen, som vi allesammen savner utroligt meget... Bliver helt rart at komme permanent væk fra Nexø, der ikke længere er den samme by...
Hold op, hvor vi mangler den hjertevarme og inspirerende verdensmand... Som en aktiv del af vores familiefester... På cyklen i Nexøs gader, eller gående med den lille puddel ved sin side... Siddende på elboksen udenfor vores hus, hvor han underholdt vores familie eller en af hans utallige bekendte og venner i byen på klingende bornholmsk med snak om livet, kvinderne og de syv verdenshave... I en skønsom blanding...
Hvor ville vi dog gerne have beholdt ham som genbo og en integreret del af vores familie... ='(


