"Forår, nu er det forår...

... blomster og børn springer ud i lyset..."

I wish... For nej, det er ikke varmt og fuldt af blomster derude... I et koldt, gråt og bidende vindblæst København... =(

Selv den forhutlede kvinde, der havde sat sig på et stykke tøj ved skøjtebanen (Gentager: Skøjtebane! Is og kulde!) på Blågårds Plads, var ikke kun omgivet af hele 3 tryghedsskabende og virkelighedsfortrængende ølflasker - næh, der stod også en termokande ved hendes side! Vi prøver alle at holde varmen, om så det var kaffe, romtoddy eller glögg, hun havde bragt med sig ud på Nørrebros gader som en kilde til indre varme... Eller, kan man mon drikke opvarmet guldøl, når man er tilpas ilde tilredt og subsistensløs?

Nuvel... Jeg fryser, og det passer mig dårligt... Mit ansigt, repræsentant for hele min krop, stivner i en anstrengt grimasse, når jeg drejer om et gadehjørne og kommer ind i en af disse vindtunneller, som visse gader har det med at danne disse dage... Jeg nævner i flæng Nørrebrogade, Glasvej, Weidekampsgade, Islands Brygge... Steder, jeg færdes!

Jeg får lyst til at bure mig inde i tilpas kort afstand til dyner og sjal, med den afslappende fornemmelse i kroppen det giver at være beriget med en befriende elektrisk varme, som vi er forkælet med i stride strømme i dette bette smørhul af et land...

Men jeg gider ikke føle mig så skvattet! Jeg vil ud, i storby og natur, og opleve! Jeg gider ikke kun skynde mig til og fra skole og arbejde for at undgå kulden... Jeg vil gå, løbe, cykle, danse rundt derude!

Må endnu engang konstatere, at jeg bor i det forkerte land, eller måske endda på det helt forkerte kontinent... Stemmer godt overens med, at jeg jo kan fryse i Danmark selv på den varmeste sommerdag, når en ubehagelig, småbarnlig og fremfor alt unødvendig egoisme gang på gang bryder ud blandt den danske befolkning... Så fryser jeg indvendigt, hvilket er endnu værre end denne for tiden udefra kommende kuldepåvirkning...

Livet er for kort til kulde, mental såvel som vejrmæssig... Jeg vil have varme, smil, solskin, blomster og harmoni... Tak.

Travlt igen

Så er hverdagen fuldt kørende igen ..

En smagsprøve: I dag var jeg i Frederiksværk for at besøge min
tutorlæge for første gang. Det er en del af TPK, Tidlig
PatientKontakt, et af mine fag på 2. semester, hvor meningen er, at
jeg skal tale og tale og atter tale med en tilfældig patient fra
Sjælland, for så at skrive en rapport om hvad jeg har lært om
kommunikation. Tutorlægen formidler kontakten og står for noget af
undervisningen, og han skal også besøges (4 gange). Jeg er ikke nået
til at se min patient endnu, men har en aftale på fredag.

Det er alt sammen fint, men Frederiksværk er langt væk! Jeg kunne køre
med de andre på holdet derop i morges, men hjemturen måtte klares med
det offentlige, og de to timer, det tog, passede kun lige akkurat med,
at jeg kunne nå hjem til Panum til en obligatorisk opfølgningstime for
den første øvelsesrapport i biofysik ... Så væk med tanker om
kommunikation og trøst og livshistorie, ind med diffusionspotentialer
og membranpermeabiliteter ...

Endelig hjem og sove en time, og så af sted til FADL-kursus fra 17 til
21 på Frederiksberg Hospital. Ja, jeg er endelig gået i gang (og ca.
1/3 færdig med) det kursus, der forhåbentlig ender med, at jeg kan
arbejde som FADL-vagt (sygeplejevikar) på de danske sygehuse, og tjene
en bid brød til livet og vejen... I dag blev vi bla. introduceret til
diverse dippedutter og poser og gejl af plastic, som min
sygeplejerskemor sikkert kender ud og ind ... (hej mor)

I morgen skal Julies mor filme os til noget parterapi-demonstration
... Må hellere lægge mig og få noget søvn ...

Gamle Batteri

På den gamle, slidte græsmark, vi trasker over, når vi går til metroen, området kaldet "Gamle Batteri", der for tiden er oversvømmet af smeltet sjap, skal der muligvis bygges futuristisk nyt lejlighedskompleks. Det får trapper i svungne, absurd-organiske former og diffust lys i grotteagtige åbninger. Planerne er offentliggjort i dag:

Der var glæde og begejstring i Det Gode Liv da Kevin kom hjem og smækkede Politiken på bordet med nyheden. Visionært og anderledes, må man sige. En stormoske for alle muslimer er en integreret del af planen, og vil sikkert også gøre spændende ting for området. Og den højeste af "bygningerne" skal efter sigende tårne over SAS-hotellet. Et nyt vartegn i Kbh! Ritt og Bondam er på, men lad os nu se ..

Bryllupstravlhed

Så mange ting, man skal have på plads op til et bryllup: Overholde gamle regler og traditioner, finde det helt rette kluns at købe og bære til festen, finde ud af transport og samtlige praktiske ting, gøre en ekstra indsats med skønhedspleje og kost - og alt dette skal så foregå, mens man samtidig skal køre sin normale hverdag med skole, arbejde, indkøb, you name it... Pyh! Og det er end ikke mit bryllup! Så vi har også skullet finde en personlig og gerne helt fantastisk gave oveni alt det andet... =0

Glæder mig til at rejse til Jylland, gense den gode kerne af min familie, lade dem møde min skønne kæreste, klæde mig (og min tillige smukke kæreste) fint på, feste og have det smadderrart...
Men jeg bliver også bare ramt af en præstationsangst!

Har lige haft min søster i røret igen-igen for at rådføre mig, denne gang om påklædningskonventioner, så jeg ikke overtræder en ukendt, men vigtig regel for bryllupsgæster med valg af tøj til Morten og jeg... Fik det nogenlunde på plads, men har stadig 27 hængepartier nu, hvor jeg både skal arbejde idag og imorgen, nå i skole, samt ordne og hente ting ude i min ghetto... =/

Kan sådan set godt lide at have fart på og få nået en masse ting, men GLÆDER mig altså også til at være klar til afgang, og tage med Morten ud til lufthavnen fredag formiddag, hvor vi bliver samlet op af familien i min mors petroleumsfarvede lyn...

Bliver spændende, hvis jeg en dag skal overkomme forberedelser til mit eget bryllup... Morten har oplevet mig disse dage, og blev lidt skræmt ved tanken... Men jeg beroligede ham, for kommer den dag, hvor en dato bliver sat for mit bryllup, da har jeg et stort bagland, der vil løbe rundt og stå på tungen for at hjælpe med at få alting til at gå op i en højere enhed, det er helt sikkert...
Skulle jeg være heldig nok til, at Morten bliver brudgommen til brylluppet, da er hans søde venner og familie lige så talstærkt repræsenteret på hjælpefronten, det er jeg fuldstændigt overbevist om... Så faktisk er det meget sværere at skulle komme som gæst... Man vil så gerne gøre alting så godt, rigtigt og velovervejet som muligt, alt lige fra gaven til tøjet til opførsel og sang/tale og... og... og...

Satser på en virkeligt hyggelig, varm og hjertelig fest d. 11. februar 2006, hvor Christiane Caroline Beck Petersen bliver viet til Fabio Augusto Lima de Santana... Supersødt brudepar, dejlige mennesker blandt gæsterne, en tiltrængt tur væk fra dagligdag og Sjælland til barndommens Jylland - hvorfor bekymre sig? =)

Dagen derpå

Overskriften snyder lidt... For selvom vi da fik en enkelt fadøl, hvorefter KulKaféen slap op for rene glas (opvaskemaskine, hm?), så vi måtte gå over til økologisk Thy Humle, blev det nu ikke til den store beruselse i aftes... Kun musikalsk... =)
Jeg skal jo også op nu hver dag og være alvorlig matematikstuderende kl. 8.00.. Hmm... Hehe...

Nuvel, Maria Key Band, min veninde Rûkens nye musikalske flamme, gav den gas til deres releaseparty... Stilen minder mig om Tobias Trier, som jeg er ret begejstret for, og vi kom os over vores depression ved i starten af koncerten at måtte stå på trappen op til overetagen, hvor der blev spillet (so many friends, so little space), da folk deroppe måtte kapitulere på grund af varmeophobningen, og vi derfor kunne rykke op, hvor man kunne se scenen... Entertainer er hun i høj grad, hende Maria... Sjov, finurlig, og med en drillende spæd stemme, der ledte os igennem sangenes små twist af livet som københavner... Bandet er ligeledes en spændstig flok, der nærmest går i symbiose med deres instrumenter... Så vi overvandt svedeturene og swingede godt...

Dejligt, sådan at være ude med en gammel, god veninde, høre ny musik, og snakke henover økobajsere... Det er noget af det, der giver livskraft, tror jeg... =)

A day in the life ..

Her følger en skitse over en ikke helt atypisk dag i mit liv ...

Jeg stod op lidt i 11. Det kalder jeg, at jeg for tiden står halvtidligt op. Jeg fulgtes med Julie de to hundrede meter til metrostationen Islands Brygge, vores lokale portal til København, gennem sne- og sludhelvedet.

Julie havde været oppe tidligere i morges og af sted til matematik, og så hun havde allerede konstateret uføret på sin krop. Derfor havde hun skiftet til sine praktiske højhælede(!) støvler. Nu knækkede så hælen af, og hun måtte halte bravt resten af vejen, det lille pus.

På Panum tilbragte jeg to timer med mit hold (ja, mit hold nu igen) og vores flinke, men detaljekarrige underviser i en gennemgang af peroxisomer og lidt opsummering. Forløbet hedder "mikroskopisk anatomi", men vi er ikke rigtig kommet i gang med at bruge mikroskoperne endnu, så de står bare indpakket på vores små borde og stjæler pladsen fra min bærbare.

I kantinen forsøgte Staffan at opgejle os til "mandagsbar", og da han ikke havde videre held med det, klagede han sin nød til kantinedamen, der trøstede ham med en gratis øl. Staffan has a way with people.

På Panum-biblioteket tilbragte jeg derpå små tre timer i selskab med THE CELL.

Ca. halv fem tog jeg ud til Julie i Nordvest. Så sjoskede vi gennem Nørrebrogades slud for at hente et reol-knaldtilbud til hendes lejlighed. Det var vådt og koldt, men også .. hyggeligt, egentlig. Man undværer jo ikke gerne den slags i det store billede.

Endelig hjemme lavede Julie lækker løgsuppe til mig og Rasmus. Den står netop nu og koger færdig, mens jeg har været de to hundrede meter borte på SAS-hotellet at træne, og Julie har været en tur i byen og høre Maria Key med sin kurdiske veninde Rûken.

Her er lige et festligt foto af suppen, som vi snart skal nyde alle tre:


Godt! Og efter denne post skulle alle, der ikke oprigtigt er dybt interesserede i personerne Morten og Julie gerne have opgivet. Dette er ikke en spændende ny meningsdanner-blog, tilfældige forbipasserende straks bør bookmarke. Det er en navlestreng hjemadtil ... :)

Afsted til massage

Så står massagekurset for døren. Julies veninde Lena er uddannet fysioterapeut og massør, og har indvilliget i at fortælle os, hvordan den bøf skal skæres. Jeg er spændt på at høre mere om disse "trigger points", der åbenbart er så kontroversielle. Det siges, at de næsten ikke findes på medicinuddannelsen, mens fysioterapeuter hænger deres hat på dem.

Måske "findes" de på samme måde som akupunkturens energibaner .. Eller måske er deres oversethed blot stivnakkethed (høhø) fra "det etableredes side". Jeg ved ingenting .. endnu!

Ravnene flyver igen

Aaaah... Så er det atter nat, og det er endda weekendnat... Så må Morten & Julie (man må gerne læse det i rækkefølgen Julie & Morten, red.) gerne være længe oppe, og trodse den nye vedtægt om ændret døgnrytme... Til daglig går det ikke længere med social hygge og filmslendrian den ganske nat og turbosøvn langt ud på formiddagen (eftermiddagen, red.)... Nu står den på tidligt op og i skole for lille pige og lille dreng...

Men, muhahaha... *lader lige den imponerende latter runge en stund*

Nu er det lørdag nat, og eneste udfordring i morgendagen er massagekursus i Musikbyen hos vores søde og tolerante privatlærer, Lena... Så om lidt letter natteravnene og slår sig ned på enten 'Mr. and Mrs. Smith' eller 'Hackers', en supersej film fra de tidlige 90'ere (anbefaling, ja, hvis man er det mindste fascineret af den slags løjer)... Det er i øvrigt nogle værre hyggeravne, er det så, for de bygger en god rede i dynen, inden filmen får lov at tage fart...

Aaaaah... Weekendnat... =)

Holdsætning

I dag var der så brev fra Københavns Universitet, hvilket forhåbentlig betyder slut på mit udestående med kontordamerne derinde. Jeg er tilbage på mit hold, skriver de.

Det glæder mig. Så kan jeg gå til eksamen til sommer og slipper endvidere som en konsekvens for at blive smidt af studiet (jvf "1-årsreglen").

Man kan selvfølgelig undre sig over at brevet taler om "for sen tilmelding"... Jeg afleverede til tiden, og de fjumrede min ansøgning bort, og det ved de vist godt.

Men altså. Skidtsamme, som svenskerne siger. Jeg kan studere videre, og de får lov at lege "nåde går for ret". Alle er glade.. :o)

Velkomst Volume Two

Også hej fra mig... =)

Velkommen

Nu forsøger vi os med at holde blog. Det er jo ikke alene hipt, det er også en smart måde at sikre, at familien kan holde sig ajour med hvad vi går og laver.

"Vi" er Morten og Julie. Dette er vores blog. Velkommen.